Wikipedia på engelsk kan nu fås på cd med 2000 artikler, denne første udgave af det berømte wiki baserede online leksikon er en test fra wikipedia foundation og Linterweb, som vil se om der er potentielle brugere af leksikonet på andre medier end Internettet. Men Linterweb var ikke de første til at lave en kopi af wikipidea på et andet medie, som der selv står under wikipedias historie:
“The German Wikipedia was the first to be partly published also using other media (rather than online on the internet), including releases on CD in November 2004 and more extended versions on CDs or DVD in April 2005 and December 2006. In December 2005, the publisher Zenodot Verlagsgesellschaft mbH, a sister company of Directmedia, published a 139 page book explaining Wikipedia, its history and policies, which was accompanied by a 7.5 GB DVD containing 300,000 articles and 100,000 images from the German Wikipedia.”[1]
Dette er stadigvæk til dato den største udgivelse af wikipedia uden for nettet. Det er dog blevet forsøgt at lave en trykt version af hele den tyske wikipedia i 2006, dette trykte leksikon skulle have 100 bind med 800 sider i hver og skulle være førdig i 2010, projekt blev dog droppet.[2]
Wikipedia er det største kollektive samarbejdsprojekt på internettet, hvor alle brugere med sprog som den eneste fællesnævner, skriver artikler til dette kæmpe leksikon. Lige som blandt andet A Million Pinguins projektet, har Wikipedias største problem også været vandalisme. Dette har folkene bag hjemmesiden valgt at takle ved at give grader af troværdighed i et slags rangsystem til frivillige brugere der påtager sig rollen som administratorer. Med denne titel for de magten til at slette i og fjerne artikler, låse artikler så de ikke kan ændres og forbyde brugere i at editere. Med denne uddelegering af ansvar til pålidelige frivillige brugere, kan vandalismen holdes på et minimum og Wikipedia kan bibeholde et ”troværdigt” ry. Netop dette ry er meget vigtigt for projektet wikipedia at bibeholde, da ingen vil bruge et leksikon som man ikke kan stole giver en korrekte oplysninger.
I dag har den engelske udgave af wikipedia over 1.800.000 artikler og der findes over 252 Wikipidias. Alle wikipedias er vedligeholdt af frivillige, der skriver, opdatere og håndhæver korrektheden i artiklerne på dette online leksikon.
Ud fra wikipedia kollektive arbejdsform, med IT værktøjet Wiki som redskabet til samarbejdet omkring et leksikon, er det lykkedes at få en rigtig god kollektiv samarbejdsform. Der skal stadigvæk være nogle begrænsninger, som skal håndhæves af nogle mennesker, men Wikipedias løsning med rangsystemet og dermed gøre de mest arrangerede og pligtopfyldende brugere til disse administratorer, er rigtigt godt tænkt. Dette betyder at alle stadigvæk teoretisk kan komme til at bestemme alt hvad de skriver og der er ingen ensrettede bagtanker bag ved rettelser af artikler, da der er alt for mange administratorer til at de alle kan kende hinanden. Man kan derfor sige at Wiki´en som IT redskab i dette kollektive samarbejde er et rigtigt godt valg og fungere når det drejer sig om et leksikon lavet af masserne til masserne.
Dette succesfulde projekt er selvfølgelig ikke gået ubemærket hen, og der har været mange lignede projekter, der brugte IT-værktøjet Wiki´en et kollektivt projektredskab. Dette værktøj er dog blevet misforstået som et genialt værktøj der er det perfekte værktøj til at løse alle kollektive processer, hvilket absolut ikke holder stik. Og mange projekter som blandt andet ”A Million Penguins” viser hvor vanskelig en wiki er at bruge, hvis det ikke lige passer til den sammenhæng det bliver benyttet til. Om der ville være et bedre værktøj til mange af disse kollektive projekter er svært at sige, men det virker ikke som om der er gjort mange forberedende undersøgelser omkring hvilke redskaber der ville passe til netop de specifikke projekter, men at man snare har valgt wiki´en fordi den virker så godt til wikipidia.
Wikipedia på et andet media virker som en god tanke, da dette hovedsageligt er blevet lavet, så folk uden adgang til Internettet kan benytte leksikonet. [3] Da det er et gratis leksikon, vel det kun være produktions omkostningerne der skal betales, og dette vil gøre at mange flere mennesker verden over kan få råd til at købe et leksikon. Det er dog lidt betænkeligt hvem der udvælger de artikler der skal ligge på dvd´en eller trykkes på papir. Selve ideen med Wikipedia er også lidt forsvundet når man ikke løbende kan opdatere oplysningerne, men så bliver det vel ligesom Linuxbog.dk hvor der udkommer nye versioner når der er tilføjet tilpas ny information.
No comments:
Post a Comment