Sammenligning af kollektive projekter.

Alle disse projekter er interessante for at se om man kan få mennesker til at lave kollektivt arbejde sammen over Internettet, med et eller nogle specifikke IT-redskaber. Det handler om at få folk til at være interesserede, altså om motivation. Om det så gøres med god PR som forlaget Penguens gjorde med ” A Million Penguins”, eller ved at fokusere på folks følelser, hvor Linuxbog.dk fremhævede frihed på deres hjemmeside, for at få folk til at arbejde mod en fælles fjende. Eller ved at appellere til folks konkurrence faglige stolthed, mentalitet og selvhævdelse ved at lave rangsystemer og vise brugernes navne ved opdateringer og nye artikler, som Wikipedia. Så er det motivationen der for disse kollektive projekter til at fungere. Det der så interessere folk og gør det populært, er folks interesse for hvorfor nogle ville lave det arbejde gratis, man bliver nysgerrig for at finde ud af hvad der driver dem og om man selv ville finde det interessant.

Man kan sige at det kun har været Wikipidea og Linuxbog.dk der har fået succes indtil videre, hvis man skal se på succes kriteriet ud fra et kollektivt samarbejdes synspunkt. Forlaget Penguins projekt om A Milion Penguins er ikke blevet udgivet endnu og har haft mange problemer lige fra starten. Dog har forlaget fået en masse reklame, og det er vel en succes set fra forlagets perspektiv.

Hvis man lynhurtigt skal finde nogle grunde til hvorfor, Wikipedia og Linuxbog fungere og hvorfor A Milion Penguins ikke gør. Må man nok se på hvert projekts valg af IT-Værktøj og de regler, standarter de har sat for at styre det kollektive samarbejde ud fra deres specifikke case. Både Wikipedia og Linuxbog.dk har valgt de rigtige værktøjer til deres case og den styreform som de har valgt. Penguins projektet blev for uorganiseret, da det var meningen at det skulle være så åbent og kollektivt som muligt. Reglerne, standarterne og IT-værktøjet passede ikke til den valgte case. Projektet blev også modificeret for at overhoved at fungere, men det er en meget frustrerende proces hvis man ser på flere af de indlæg der er i diskussionsforummet:

” Does Anyone Care Anymore not me... if i could be bothered i would go through and remove everything i had written.. but i don't even have the energy for that anymore.. Zzzz... “[1]

” I don't think it's going to be possible to instill, or even encourage, any coherency or consistency. We're going to have to live with the chaos, unless we develop some enforceable rules, rather than just guidelines - and it's probably too late for that anyway”[2]

Det er altså de ikke eksisterende sæt af regler, standarter og ledelse, som især skal fungere med et IT-redskab som wiki´en, som frustrerer flere af disse brugere. Det sidste der er blevet skrevet til alle forfatterne er at der ikke må skrives mere på kapitlerne, men at der kun må rettes.

Man må dog give Penguins projektet at det netop er et eksperiment og det derfor er tilladt at lære hen ad vejen. De kunne dog have sparet mange af forfatterne noget frustration, hvis de havde sat sig lidt mere ind i hvad deres projekt behøvede af regler, standarter og ledelse, når valget af wiki´en var en af betingelserne for eksperimentet ” A Million Penguins”.

---

[1] http://www.amillionpenguins.com/wiki/index.php/Talk:Welcome#Don.27t_give_up

[2] http://www.amillionpenguins.com/wiki/index.php/Talk:Welcome#story_discussion

Wikipedia udgives som cd

Wikipedia på engelsk kan nu fås på cd med 2000 artikler, denne første udgave af det berømte wiki baserede online leksikon er en test fra wikipedia foundation og Linterweb, som vil se om der er potentielle brugere af leksikonet på andre medier end Internettet. Men Linterweb var ikke de første til at lave en kopi af wikipidea på et andet medie, som der selv står under wikipedias historie:

“The German Wikipedia was the first to be partly published also using other media (rather than online on the internet), including releases on CD in November 2004 and more extended versions on CDs or DVD in April 2005 and December 2006. In December 2005, the publisher Zenodot Verlagsgesellschaft mbH, a sister company of Directmedia, published a 139 page book explaining Wikipedia, its history and policies, which was accompanied by a 7.5 GB DVD containing 300,000 articles and 100,000 images from the German Wikipedia.”[1]

Dette er stadigvæk til dato den største udgivelse af wikipedia uden for nettet. Det er dog blevet forsøgt at lave en trykt version af hele den tyske wikipedia i 2006, dette trykte leksikon skulle have 100 bind med 800 sider i hver og skulle være førdig i 2010, projekt blev dog droppet.[2]

Wikipedia er det største kollektive samarbejdsprojekt på internettet, hvor alle brugere med sprog som den eneste fællesnævner, skriver artikler til dette kæmpe leksikon. Lige som blandt andet A Million Pinguins projektet, har Wikipedias største problem også været vandalisme. Dette har folkene bag hjemmesiden valgt at takle ved at give grader af troværdighed i et slags rangsystem til frivillige brugere der påtager sig rollen som administratorer. Med denne titel for de magten til at slette i og fjerne artikler, låse artikler så de ikke kan ændres og forbyde brugere i at editere. Med denne uddelegering af ansvar til pålidelige frivillige brugere, kan vandalismen holdes på et minimum og Wikipedia kan bibeholde et ”troværdigt” ry. Netop dette ry er meget vigtigt for projektet wikipedia at bibeholde, da ingen vil bruge et leksikon som man ikke kan stole giver en korrekte oplysninger.

I dag har den engelske udgave af wikipedia over 1.800.000 artikler og der findes over 252 Wikipidias. Alle wikipedias er vedligeholdt af frivillige, der skriver, opdatere og håndhæver korrektheden i artiklerne på dette online leksikon.

Ud fra wikipedia kollektive arbejdsform, med IT værktøjet Wiki som redskabet til samarbejdet omkring et leksikon, er det lykkedes at få en rigtig god kollektiv samarbejdsform. Der skal stadigvæk være nogle begrænsninger, som skal håndhæves af nogle mennesker, men Wikipedias løsning med rangsystemet og dermed gøre de mest arrangerede og pligtopfyldende brugere til disse administratorer, er rigtigt godt tænkt. Dette betyder at alle stadigvæk teoretisk kan komme til at bestemme alt hvad de skriver og der er ingen ensrettede bagtanker bag ved rettelser af artikler, da der er alt for mange administratorer til at de alle kan kende hinanden. Man kan derfor sige at Wiki´en som IT redskab i dette kollektive samarbejde er et rigtigt godt valg og fungere når det drejer sig om et leksikon lavet af masserne til masserne.

Dette succesfulde projekt er selvfølgelig ikke gået ubemærket hen, og der har været mange lignede projekter, der brugte IT-værktøjet Wiki´en et kollektivt projektredskab. Dette værktøj er dog blevet misforstået som et genialt værktøj der er det perfekte værktøj til at løse alle kollektive processer, hvilket absolut ikke holder stik. Og mange projekter som blandt andet ”A Million Penguins” viser hvor vanskelig en wiki er at bruge, hvis det ikke lige passer til den sammenhæng det bliver benyttet til. Om der ville være et bedre værktøj til mange af disse kollektive projekter er svært at sige, men det virker ikke som om der er gjort mange forberedende undersøgelser omkring hvilke redskaber der ville passe til netop de specifikke projekter, men at man snare har valgt wiki´en fordi den virker så godt til wikipidia.

Wikipedia på et andet media virker som en god tanke, da dette hovedsageligt er blevet lavet, så folk uden adgang til Internettet kan benytte leksikonet. [3] Da det er et gratis leksikon, vel det kun være produktions omkostningerne der skal betales, og dette vil gøre at mange flere mennesker verden over kan få råd til at købe et leksikon. Det er dog lidt betænkeligt hvem der udvælger de artikler der skal ligge på dvd´en eller trykkes på papir. Selve ideen med Wikipedia er også lidt forsvundet når man ikke løbende kan opdatere oplysningerne, men så bliver det vel ligesom Linuxbog.dk hvor der udkommer nye versioner når der er tilføjet tilpas ny information.

---

[1] http://en.wikipedia.org/wiki/Linterweb#2007

[2] http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia

[3] http://en.wikipedia.org/wiki/Linterweb#2007

Linux bøgerne som et Open Source projekt

Linux er et Open source styresystem der bliver lavet af de mange til de mange. Der er ufattelig mange mennesker inden for IT-verdenen der har meget imod, at store organisationer styre tendenser og normer og laver standarter i deres software, som alle andre i branchen skal indordne sig efter grundet monopollignede tilstande. Dette oprør mod monopolets standarter har indtil videre været rettet mod Microsoft og dennes verdensomspændende styresystem Windows. Da dette program har nægtet firmaer adgang til systemets kildekoder og selv laver de største og mest anvendte programmer til styresystemet, har dette medført en vrede hos mange mere frisindede folk i branchen. Disse mennesker består blandt andet af dygtige programmører og virksomheder der har været med til at fremme produktionen af de mange Linux styresystemer der bliver tilbudt til den ganske globale befolkning, i de fleste tilfælde helt gratis. Det er denne forøgede medvirken med markedsføring og tilbud om support, som gør at Linux systemerne begynder at gøre Open Source systemet en større og større aktør på det internationale marked. Disse aktører forsøger at gøre Linux systemerne mere brugervenlige og fjerne den generalle antagelse, om at Linux kun er for såkaldte ”nørder” og ikke kan benyttes af ”almindelige” mennesker som ikke kender til hardcore kodning. Med denne forøgelse af marketing og support de seneste år, er der kommet mange bøger fra forskellige hjælpsomme mennesker rundt om i verdenen der forsøger at lave en forståelig brugervejledning til de ikke så IT-kyndige virksomheder og privatpersoner, der ønsker at give et af de efterhånden ganske velrenommerede Open source styresystemer under Linux en chance. Disse bøger har dog haft en meget forskellig brugervenlighed, og da der er rigtig mange af dem, har det været svært for den uerfarne bruger at finde frem til de gode eksemplarer, hvis de ville have nogle af de frie e-bøger der er tilgængelige på nettet.

Dette har den danske hjemmeside www.linuxbog.dk[1] prøvet at lave om på. De har ved hjælp af kollektivt forfatterskab skabt adskillige Linux bøger der henvender sig til såvel den absolutte nybegynder, der skal have hjælp til at installerer, som til de hardcore programmører, der vil hjælpe til med at udvikle Linux, eller laver programmer til styresystemet. Linuxbog.dk forsøger at henvende sig til alle målgrupper af brugere til Linux og prøver at lave en nem søgefunktion, så man kan finde lige netop den bog med det emne man vil have hjælp til.

Linuxbog.dk fungere på den måde at hver af bøgerne har nogle forfattere der skriver en aktuel bog og har copyright til bogen. Denne bog bliver så skrevet hovedsageligt af disse forfattere, men de gør det i et sprog der hedder DocBook, der er en variant af SGML, som minder meget om HTML, der er sproget som hovedsageligt bruges til at konstruerer hjemmesider. www.linuxbog.dk har to hjemmesider til alle deres bøger, den ene er selve www.linuxbog.dk , hvor alle de færdigudviklede bøger der forventes at være i orden kan hentes. Den anden er http://cvs.linuxbog.dk, der er siden hvor alle beta-versionerne af alle bøger på linuxbog.dk ligger. Man kan altså som bruger gå ind på denne hjemmeside og se ændringer i bøgerne, som bliver updateret hver morgen, hvis der er kommet nogle ændringer. Der er et diskussionsforum sslug-bog@sslug.dk. Som bruges til at diskutere bøgernes indhold og komme med forslag til ændringer og nye kapitler. Enhver kan dermed tilmelde sig dette forum og diskutere forældede afsnit eller emner i bøgerne, hvorefter forfatterne kan ændre disse ting i beta –versionen. Eller man kan sende et forslag til en ændring man selv har skrevet, til forfatterne, som så kan vælge at inddragfe denne tekst. Når der er lavet et hvis antal nye ændringer i beta-versionerne og disse er blevet gennemset ordentligt af forfatterne, bliver den nye version udgivet på www.linuxbog.dk som den nye udgave af bogen. Dette betyder i det store hele at bøgerne behandles lige som selve Linux systemerne, hvor der løbende kommer nye versioner, med mindre eller større forandringer. www.linuxbog.dk har altså nogle faste forfattere der så for hjælp med bøgerne af alle de brugere der vil/gider være med til at holde bøgerne opdateret. Det er altså endegyldigt linuxbog.dk og forfatterne der bestemmer, hvad der kan bruges til bøgerne og hvornår der skal udgives nye versioner. Man kan derfor kun betragte brugerne som hjælpere til bogen, de får ikke noget medejerskab, da copyrighten udelukket ejes af hovedforfatterne, men til gengæld undgås vandalisering af bøgerne. Der undgås også at der er for mange meninger om et problem fra et stort antal forfattere der først skal blive enige for at bogen kan videreudvikles.

Selve Linuxbog.dk bruger udtrykket: Friheden til at… som starten på alle deres bøger og har udtrykket ”Frihed til at skrive bøger” som overskrift på deres side. Dette udtrykker også denne rebelske stemning der mod de standarter, mange IT folk føler de har fået tvunget ned over hovedet af firmaer som Microsoft. Dette udtryk er formodentlig også lavet for at få Linux brugere til at føle et fællesskab mod disse onde organisationer og som en motivation til brugerne så de hjælper med bøgerne, også selvom de ikke engang får deres navn i bogen. Linuxbog.dk har fået deres fortolkning af kollektivt forfatterskab til at virke og har rigtig mange brugere. Men det er på bekostning af censur, regler og mange forfattere, men få beslutningstagere. Linuxbog.dk største udfordring er nok at få motiveret Linux brugere til at hjælpe til med at holde bøgerne opdateret, da Linuxbog.dk reelt intet giver til gengæld for brugernes anstrengelser. Dette forsøger hjemmesiden også med både at henvende sig til Linux brugernes ” os mod den store onde organisation” følelser og ved at lave diskussionsfora. De samler også emner som på en TODO-list, så man kan gå ind og se hvad Linuxbog.dk har fundet af emner i bøgerne der skal opdateres.[2] Alt i alt har Linuxbog.dk lavet en god kollektiv forfatter hjemmeside, der udgiver e-bøger med samme princip som software. Man kan dog diskutere om det er kollektivt arbejde, da der kun er nogle få beslutningstagere og de Linux brugere der hjælper, ikke får nogen anerkendelse i bøgerne som forfattere.

---

[1] http://www.linuxbog.dk/

[2] http://www.linuxbog.dk/

Projektet og bogen a Million Penguins….

Er projekt som forlaget penguin og nogle studerende fra De Montret Universitet, startede i efteråret 2006. Dette projekt handlede om at få skrevet en novelle med hjælp af nogle IT-redskaber og med en filosofi ud fra nøgleordene:

” Crowdsourcing. The Wisdom of the crowds. Social networking. Collaborative enterprise.” [1]

Den grundlæggende tanke var så at alle de mennesker der gad skrive til novellen, bare skulle komme ind på siden og oprette sig som bruger og så ellers tilføje til kapitler eller skrive nye kapitler selv. De ville med andre ord undersøge om mange forfattere kunne skrive en bog sammen. For at få opmærksomhed om projektet lavede Penguin gruppen en omstændelig PR kampagne der blev meget vellykket og fik skaffet en masse opmærksomhed omkring projektet og hjemmesiden http://www.amillionpenguins.com. Denne opmærksomhed blev dog både godt og skidt for projektet, da flere hundrede mennesker oprettede sig som brugere allerede de første dage efter projektet blev almen kendt. Der var mange seriøse brugere der gav meget tid til projektet med seriøse bud på kapitler og ændringer, men ud af de mange hundrede brugere kom der også brugere med kun den ene intension at vandalisere projektet så meget som muligt. Dette gjorde det praktisk talt umuligt for Penguin Gruppens opfindere at rette og censurer wikien tidsnok, ti, at det ikke fik en indflydelse på alle andres tilføjelser til novellen. Penguin gruppen besluttede derfor at lave nogle regler, der gjorde at de kunne fastfryse hjemmesiden nogle timer hver dag, så de havde en mulighed for at slette de ændringer som gruppen mente var vandalisme inden det tog overhånd.[2] Selv efter at projektet var blevet revideret og vadalismen reduceret til det minimale, havde A million Penguins et stort problem, da der var alt for mange ”Penguins” (forfattere) på bogen, hvilket tydeligt kan ses ud fra diskussionsforummet bag novellen, der blev brugt til at diskutere indholdet og fremgangsmåden i projektet. Alle de meninger der blev dannet inde på forummet, var mere forstyrrende end til gavn. Der er blevet lavet mange flere regler og folk censurer og bliver sure over at andre ændre i de ting de skriver. Nogle af forfatterne mener at der er tale om vandalisme, mens det i virkeligheden er en seriøs medforfatter der har lavet nogle ændringer som han/hun mener passer bedre til bogen. Pinguin gruppen har stoppet yderligere tilføjelser til novellen i febuar måned 2007. De skriver:

”Okay - that's it. Stop writing and put your pencils down.

We're now locking everything down here though we might pop in and out again to tidy up…. on behalf of Penguin Books and De Montfort University, thank you to everyone who has contributed to the wikinovel experiment - watching this unfold has been a hugely interesting experience and one which we hope you have all enjoyed.

Admin@penguin ” [3]

Bøgen er ikke blevet udgivet i trykt form endnu og er ifølge hjemmesidens diskussionsforum stadigvæk i gang med at blive redigeret.

I dette projekt som omhandler kollektivt samarbejde, har forlaget Penguin brugt IT-værktøjerne: web-site, Wiki, Diskusionsfora, Blog. Disse værktøjer er brugt i mange af de kollektive samarbejdsprocesser som er kommet frem de senere år. Værktøjerne er fantastiske til nogle projekter, mens de er umulige til andre. A Million Penguin projektet største problemer iflg. Bland andet http://www.futureofthebook.org , der undersøger mange fremtidige metoder til at skrive og lave bøger på, er at de har haft for mange brugere. Nogle af disse brugere har vandaliseret siden, mens langt de fleste har været så interesseret at der er kommet alt for mange meninger om alt, til at man rigtigt kunne færdiggøre noget.

Et af de mere interessante aspekter i lige netop dette projekt, er den reklame Penguins forlaget har fået igennem denne kollektive novelle projekt. De har både et link til deres officielle forlagsside, deres blog og en podcast, der reklamere med uddrag af bøger og interviews fra forfattere, som forlaget udgiver. Den store mængde omtale som det er lykkedes forlaget Penguin at skaffe omkring projektet ”A Million Penguins” har måske ødelagt meget af den kollektive proces oprindelige tankegang, og gjort projektet meget mere kompliceret end højest nødvendigt, men det har givet forlaget en ufattelig mængde gratis reklame og har måske endda haft et stort indvirke i at de er blevet kåret som ”Publisher of the Year 2007”.

---

[1] http://www.amillionpenguins.com/wiki/index.php/About

[2] http://www.futureofthebook.org/blog/archives/2007/02/a_million_penguins_a_wikinovel.html

[3] http://www.amillionpenguins.com/wiki/index.php/Welcome

Jeg vil prøve at se på…..

I de næste mange afsnit af min blog vil jeg prøve at se på hvordan andre kollektive arbejdsprocesser med en bog som endeligt produkt og med IT som samlingspunkt har udviklet sig. Jeg vil kigge på hvordan deres forløb har været, hvilke IT-værktøjer de bruger, hvad der gør at de har fungeret/ikke fungeret og sammenligne dem med det projekt vi selv skal formulere, nemlig kollektivintelligens.dk. Derudover vil jeg komme ind på hvordan en almindelig forfatter virksomhed fungere og om denne måde at håndtere en arbejdsproces på, ikke stadigvæk er den bedste eftersom den er blevet brugt og finpudset igennem mange århundrede. Jeg vil ud fra projekterne prøve at finde de processer der virker bedst og hvilke ting der ikke virker særlig godt. Jeg håber at kunne drage nogle konklusioner, som kan benyttes til vores eget projekt om kollektivintelligens og bruges som erfaring eller måske til dels som sammenligningsgrundlag. Det kan måske vise sig at der er flere af disse kollektive projekter, som gør brug af IT-værktøjer som redskab til at skabe trykte bøger, har samme problemer eller fordele og derfor kan sidestilles med kollektiv intelligens. Man kunne også forstille sig at man kunne se på andres konklusioner om hvilke IT-redskaber der er bedst at benytte til sådanne processer, eller høre om redskaber der er egnede til disse processer, men bliver benyttet på en forkert uegnet måde.

Jeg håber at komme frem til nogle interessante problemstillinger eller spørgsmål, som vi kan undersøge i vores analytiske del af vores opgave om kollektiv intelligens.

Opgavebeskrivelse

Baggrund

Udgangspunktet for vores opgave er som tidligere skrevet projektet, der ligger til grund for etableringen af hjemmesiden kollektivintelligens.dk. Kort fortalt vil man med dette projekt, der blev igangsat februar 2007, forsøge at skabe en bog ud fra et wiki-baseret samarbejde. Bogen skal efterfølgende trykkes og udgives i efteråret 2007.
Projektet er overordnet set funderet i en anerkendelse af at man gennem kollektivt arbejde skaber et bedre resultat end man ville kunne gøre individuelt. De digitale medier er i denne sammenhæng et værdifuldt redskab til at understøtte kollektivt arbejde. Bogen skal i sig selv omhandle kollektiv intelligens og herunder hvordan man med afsæt i begrebet kan åbne op for et uudnyttet potentiale i fællesskabet.

"Projektet er blevet til ud fra et behov for at klarlægge og beskrive de mekanismer og processer som organisationer kan anvende for at frigøre det kollektive potentiale. " (citat fra http://www.kollektivintelligens.dk/om-projektet/)

Selve processen med at skabe bogen, skal altså finde sted på kollektivintelligens.dk, hvor tanken er at alle og enhver kan deltage i projektet. De digitale værktøjer, der skal bruges i processen er henholdsvis et debatfora, hvor man kan diskutere generelle ting samt bogens struktur/udformning og en wiki, der betegnes som selve "byggepladsen" for bogen.

Problemstilling
Ved at følge det påbegyndte projekt på kollektivintelligens.dk, vil vi kaste lys over, hvordan en løbende diskussion om kollektiv intelligens bliver til et endeligt produkt i bogform. I den sammenhæng vil vi bl.a. forholde os til, hvordan It-støttet vidensdeling fungerer i denne sammenhæng, og betragte de forskellige valgte it-redskaber på kollektivintelligens.dk, med fokus på om wiki´en. Vi vil derfor også se på hvilke andre redskaber der kunne bruges til at hjælpe projektet kollektivintelligens.dk til at blive en realitet.

Problemstillinger: Vi vil prøve at finde svar på:
Hvad er kollektiv intelligens?
Hvor velvalgt er wiki´en som it-redskab, når wiki'en netop ikke er det færdige produkt?
Hvordan udnytter man en hypertekstplatform som udviklingsmiljø for et statisk, lineært produkt, f.eks. at kontekstuelle links (interreferentielle links på tværs af teksten) kun er mulige i begrænset omfang på papir.
Hvilke egenskaber er nødvendige i et IT-værktøj til kollektiv forfattervirksomhed? ... og hvilke egenskaber kan potentielt besværliggøre denne proces?
Hvordan bestemmes hvad der skal udgøre det endelige produkt, og hvem foretager disse beslutninger? Indgår alle bidragydere på lige vilkår eller opbygger man anerkendelse og meritter gennem løbende deltagelse?
Hvordan skabes og opretholdes en konstant dynamik mellem deltagerne?
Hvordan motiveres deltagerne til at aktivt deltage i processen?

Teori
Med inspiration fra CSCW vil vi sætte empirien i forhold til spektret mellem kollaboration og kooperation. Desuden vil vi se, hvordan man benytter de tilgængelige værktøjer (diskussionsforum og wiki-diskussion) til at etablere og redefinere en fælles referenceramme og regelsæt for projektet som helhed såvel som de enkelte tekststykker. I diskussionen omkring etableringen af en fælles referanceramme og arbejdet frem mod et fælles mål, vil vi også inddrage teoretiske begreber som "boundary objects" (Susan Leigh Star) og evt. "standardized packages" (Fujimura), der kan synliggøre og forklare hvordan man, til trods for forskellige indgangsvinkler fra de involverede, i praksis kan samarbejde frem mod et mål.

It-værktøjer
Som omtalt vil vi forholde os kritisk til de værktøjer, man har valgt at benytte til projektet. Som det kan læses af ovenstående, er vi på ingen måde overbeviste om, at de valgte værktøjer nødvendigvis er passende; det er vores formodning, at der både kan findes eksempler på værktøjernes begrænsninger (på steder hvor disse begrænsninger ikke burde være), samt værktøjer der kan mere end godt er (for det aktuelle projekt og produkt). For at gå i dybden med denne kritik må vi nødvendigvis sætte os grundigt ind i de benyttede værktøjer og de muligheder, der er at finde heri. En del af opgaven vil ligeledes være at inddrage (fungerende) eksempler fra andre platforme og værktøjer, der kan illustrere vores pointer og hypoteser.

Opgavens målsætning
Tanken er at opgavens resultat/produkt bliver en slags model for, hvordan man (kollektivintelligens.dk) efter vores vurdering skulle have grebet projektet og processen an. Ved at analysere de benyttede værktøjer samt måden de anvendes på, vil vi kunne sige hvilke funktioner og egenskaber IT-værktøjerne skal kunne besidde for at skabe et fornuftigt udgangspunkt for lignende projekter (kollektiv produktion på nettet). Samtidig vil vi kunne formulere nogle generelle retningslinier eller principper for lignende projekter, som kan hjælpe til hvordan man opnår dynamiske og værdifulde procesforløb og i sidste ende et optimalt resultat.

IT-værktøjer til vidensdeling

Værktøj	Generelle betragtninger	Tid/sted-dynamik	Projekt-specifikt
Mail	Mest benyttede teknologi til vidensdeling. Bruges ofte til mange formål (bl.a. dokumentdeling, påmindelser, erstatning for breve og telefonopkald). Mere uforpligtende / mindre påtrængende end telefonopkald o.lign. Mindre officielt end alm. breve.	Forskudt* / forskudt (men kan være samme sted, hvis man ønsker at lave påmindelser til sig selv etc. Det gælder mange af nedenstående værktøjer).	Ikke mail-baseret, men man får notifikationer om nye indlæg i debatforum og kommentarer på bloggen. Benyttes til afsending af nyhedsbreve til abonnenter. Det er ikke utænkeligt, at forfatterne benytter mails til at korrespondere omkring forfattervirksomheden (jf. forrige indlæg omkring publicering under selve skriveprocessen). Det kunne være en mulighed at lade wiki'en tilbyde en "watchlist", hvor notifikationer sendes via mail.
Instant Messaging	Mindre påtrængende end telefonopkald og mails - ingen garanti for svar. Endnu mere afgrænset end mails, da modtagere oftest skal godkende afsenderen som kontaktperson (og man skal kende modtagerens bruger-ID). Personlig henvendelse: På samme måde som mails (og telefonopkald etc.) udsendes beskeder til et afgrænset rum. Rummer (hvis ønsket) mange af de andre værktøjers funktionalitet.	Samme (dog mulighed for offline-beskeder) / forskudt	Benyttes ikke. Relevans: Kunne benyttes som supplering til debatforum under selve udarbejdelsen af en specifik tekst.
Wiki	Mulighed for publicering til offentlighed eller afgrænset brugergruppe. Rettet mod evolutionær viden (og giver mulighed for at følge vidensudviklingen gennem versionering). Tænkt som åbent og selv-censurerende (men det afhænger af anvendelse). Baseret på deltagelse - samarbejde om fælles ressource.	Forskudt / forskudt	Offentligt for både læsning og editering. Relevant som platform, da der er tale evolutionært arbejde. Kritik: Hvem bestemmer over den endelige version? Og hvad der er den endelige version? Kritik: Er en wiki overhovedet optimal til udarbejdelse af en bog? Kritik: Understøtter ikke samarbejde i real-tid. Hvorfor ikke lade de enkelte wiki-sider tilbyde en diskussions-side i stedet for forummet ("Bogen"-delen) for at holde debatten ved selve teksten? (Se desuden "værktøjet" fra forrige uge)
Blog	Selv-publicering. Mulig motivation for blogging: 1) Dokumentér ens liv, 2) Kommentere og ytre mening, 3) Udtrykke følelser (catharsis), 4) Artikulere idéer gennem skrivning (muse), 5) Opretholde communities / fora. Som teknologi adskiller en blog sig ikke fra personlige hjemmesider, men er lettere at bruge for flertallet.	Forskudt / forskudt	Kun udvalgte brugere kan skrive indlæg på bloggen. Alle kan kommentere. Benyttes til kategorisering af indlæg. Benyttes til formidling af aktuelle nyheder på siden og relateret til projektet. Burde alle der har bidraget til teksterne på wiki'en have mulighed for at skrive blog-indlæg? Relevans: Lader til at være et velvalgt værktøj til den afgrænsede brug.
Debatforum / Bulletin Board	Mulighed for diskussion i forskudt tid. Kategoriseret og emneopdelt. Henvender sig - som eksempelvis blogs - til offentligheden, i.e. uspecificerede modtagere. Det må netop være motivationen, at man kan nå ud til mennesker man ikke kender i forvejen (man skal ikke kende mail-adresse etc.) og derved skaber en anden indgangsvinkel.	Forskudt / forskudt	Kunne man indføre "rating" inden for de enkelte tråde, så en kommentar kan markeres som "relevant", "ligegyldig", ... ? (Se eksempelvis diskussioner på newz.dk) Kunne ovenstående være en hjælp til at bestemme bogens endelige indhold? Relevans: Diskussionforummet er både relevant og nødvendigt for tilblivelsen af det endelige produkt. Der skal kunne skabes konsensus. En hjælp til kollektiv hukommelse. Man kan diskutere, hvorvidt indholdsspecifikke diskussioner skulle flyttes til wiki'en (jf. ovenfor).
RSS-feeds (en slags "semi-push")	Publicering af information i uniformt format. Interesserede kan abonnere med deres foretrukne reader.	Forskudt* (publiceres i realtid, men kan ses forskudt) / forskudt	Relevans: Giver mulighed for at følge udviklingsprocessen i form af både blog, forum og wiki. Man kan forestille sig, at offentliggørelsen af udviklingen kan virke motiverende. Kan i nogen grad betragtes som et alternativ til en "watchlist" (jf. ovenfor) - kræver dog at man akivt holder øje med konkrete emner. Kunne det være en motivationsfaktor, hvis man tilbød et feed med ugentlig udviklingsstatistik?
Tagging	Mulighed annotationer med brugerens egne ord - man er ikke "låst" af en foruddefineret taksonomi. Kategorisering ud fra egne definitioner (folksonomi).	Forskudt / forskudt	Benyttes som udtryk for kategorisering af indlæg på bloggen. Kunne tagging være et alternativ til ovennævnte "rating" på forummet? Eller giver en afgrænset taksonomi mere mening (ex: 1-5 stjerner, relevant -> irrelevant, ...)?
Kalendersystemer	Kan bruges til at tilgængeliggøre ens personlige kalender. Andre kan abonnere herpå og derved finde mulige mødetider etc., hvor begge / alle parter har tid.	Forskudt / forskudt	Benyttes næppe. Relevans: Man kunne lave en slags road map over deadlines ift. skriveprocessen. Denne kunne med fordel tage form som en offentlig kalender så interesserede har mulighed for at synkronisere med egne kalendre. Kunne skabe motivation for at holde processen i gang, men kunne også demotivere, hvis deadlines ikke bliver mødt (denne dualisme gælder for så vidt for alle ovennævnte motivationstiltag).
Hyperlinks	Integrerede henvisninger (tekst, billeder, ...). Kan benyttes ustruktureret og utypet.	Forskudt / samme (ift. ressourcen)	Benyttes over hele siden - både interne og eksterne. Relevans: Effektiv navigation og oprettelse af relationer.
Fildeling á la Google D&S	Central opbevaring af elektroniske dokumenter. Mulighed for at WYSIWIS.	Både-og / forskudt	Relevans: Editering i real-tid kunne være et alternativ / supplement til wiki'ens versionering.
Fildeling á la Aula	Som ovenfor, dog uden mulighed for WYSIWIS.	Forskudt / forskudt	Relevans: Ingen, hvis ikke samarbejde understøttes i real-tid. Som ren dokumentdeling vil det bryde tanken bag wiki'en.
Social bookmarks		Forskudt / forskudt	?
SMS / MMS		Forskudt* / forskudt	?
Telefon / telekonference / Skype		Samme / forskudt	?

*) Mails, RSS-feeds etc. er principielt ensartede, da det er modtageren, der afgør tidsaspektet.